Fakta »
Vinhøsten år 2007 blev ca. 1000 kg druer fra den halve hektar vinmarken omfatter
I år 2008 blev der høstet ca. 1400 kg druer
Store vingårde sydpå høster op mod 12.000 kg druer pr. hektar
Det er målet at holde udbyttet lavt for at opnå intens smag og aroma i de høstede druer |
Dania Vin »
Ordet vin omfatter denne klodes mest alsidige produkt. Vin er ikke bare vin. Vin findes i et utal af smagsnuancer, duftoplevelser og fornemmelser, og ingen kan afgøre hvad der er rigtigt - kun hvad de har forkærlighed for. Hos Maas & Maas arbejder vi intenst året igennem på at forme en vin, vi opfatter som en nydelse.
Dania er en énmarks-vin sammensat af de to røde druer Rondo og Leon Millot. Den ½ hektar store vinmark er plantet, hvor jordbundsforholdene er helt specielle - en sand/leret skråning med kun 3/4 meter til underjordiske vandstrømninger. Skråningen har fald mod syd for maksimalt lys- og varmeindfald.Markens beliggenhed tæt på havet, men i en afstand uden den salte luft, giver et enestående klima for vinstokkene året rundt. Dania vil altid afspejle årgangenes ægte karakter tro mod det territorie druerne er opstået i.

Arbejdet i vinmarken handler om, at støtte og respektere planterne. Bunddækket mellem rækkerne består af bl.a. hvidkløver, der fikserer luftens kvælstof til gavn for vinplanterne. Kunstgødning og kemi hører ikke til her. Vi høster sent - lægger en dæmper på utålmodigheden. Det koster et vist tab af druer, men vi får oktober måneds aromaudvikling med i vinen. Høsten foregår med håndkraft og hver klase vurderes før afstilkning og presning. Man kan kun lave god vin af gode druer.
I vineriet gør de samme forhold sig gældende som i vinmarken - respekt og omsorg for vinen. Et minimum af indgriben i de naturlige processer giver et ædelt resultat.
Vil du gerne møde Dania ?
Vinen sælges både glasvis og i flaske fra vores café "Det Lille Vineri".
Læs om åbningstider og arrangementer på www.detlillevineri.dk
|
Nyt »
Café "Det lille Vineri" er åbnet sommeren 2009. Kom og smag på Dania
|